Lys op i trafikken...Nyhedsbrev fra Trygfonden

Lys op i trafikken...Nyhedsbrev fra Trygfonden

15-10-2010

TrygFonden er i disse uger i fuld sving med at sende 1 million reflekser ud til skoler og børnehaver, hvor hundredetusindvis af børn får gavn af dem. Som privatperson kan du også bestille de glade, godkendte - og gratis -TrygFonden-reflekser, der lyser op i mørket. Bestil reflekserne her

Denne gang kan du desuden læse mere om Hjertestarter-Netværket, se en lille film om, da TrygFonden Besøgshunde holdt audition i Vejle - og læse om andre projekter, der er med til at gøre en forskel.

Gode efterårshilsner
TrygFonden
Gurli Martinussen, direktør

 

Ved du hvor den nærmeste hjertestarter er?
Hvert år får 3500 mennesker hjertestop. Blot 200 overlever. Chancen for at overleve øges fire gange, når der ydes førstehjælp. Hvis du ved, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig, kan du være med til at redde liv. Derfor har vi lavet Hjertestarter-Netværket, hvor vi indsamler oplysninger om, hvor der findes hjertestartere i hele Danmark. Find den nærmeste hjertestarter - og registrer din - på www.hjertestarter.dk

Læs mere her

Besøgshunde-profiler på nettet
Rollo, Buller og alle de andre. Fra først i november kan du se profilerne på de firbenede deltagere i projekt TrygFonden Besøgshunde. I løbet af de sidste tre uger har mere end 200 hunde været på session, for at teste om de er parat til at sprede smil og glæde som besøgshunde på 15 plejecentre i Vejle, Kerteminde og Næstved fra december. Se klippet fra besøgshunde-sessionen i Vejle.

Læs mere her

AquaPunkt - træning i landets svømmehaller
AquaPunkt er et ryg-træningskoncept i vand, udviklet af Gigtforeningen og støttet af TrygFonden. Indtil videre kan man træne med AquaPunkt i 42 svømmehaller landet over. Øvelserne er beskrevet på nogle praktiske rondeller, som du kan tage med hen til bassinkanten. De redskaber, du skal bruge, låner du i svømmehallen. Det betyder også, at du kan træne uanset, hvornår du vil, så du ikke er afhængig af et hold.

Læs mere her

Er du en Natteravn?
"Vi kan altid bruge flere frivillige," siger Erik Thorsted, sekretariatschef for Natteravnene, der er støttet af TrygFonden. Natteravnene har i mere end 10 år været til stede på danske gader og stræder, så unge mennesker kan følge sig mere trygge, når de færdes ude om aftenen. Over 6000 voksne trækker i fritiden i den karakteristiske gule Natteravne-jakke i godt 250 lokale afdelinger.

Læs mere her