Tak fordi vi måtte komme med!

Tak fordi vi måtte komme med!

11-05-2012

Sikker by med på vandring...

Kære Natteravne i København City.

Jeg vil gerne på vegne af Lea Bryld og mig selv - sige, at det var en rigtig fin oplevelse at få lov at komme rundt i nattelivet i gaderne med Natteravnene.

Vores tur i Indre By efterlod ingen tvivl om, at de unge, som færdes i kvartererne, kender Natteravnene og ved, at Natteravnene er frivillige voksne, som ønsker at være der for de unge, der måtte have brug for det.
Vi fik også flere hilsner med på vejen fra andre voksne, som tilkendegav, at de sætter pris på Natteravnenes frivillige engagement.

Vi har stor respekt for Natteravnenes arbejde, og vi kunne også mærke på energiniveauet næste dag, at det koster kræfter at gå rundt i gaderne om natten efter en lang uge.

Vi har selv en lille tekst på vores intranet, som det fremgår her.


(Det er ikke muligt at klikke læs mere)


Så mange tak for turen og en stor oplevelse!

Hilsen Mia Ørting.
Center for Sikker By